KulturSKOLERÅDET

Kulturskolerådet er et rådgivende organ der skal drøfte væsentlige spørgsmål vedr. strategi og udvikling af skolen med skolens ledelse, herunder undervisning, projekter og disses relevans. Kulturskolerådet erstatter kulturskolens tidligere bestyrelse.

Kulturskolerådet består af:

Vakant- Repræsentant for erhvervslivet i Skanderborg
Mikkel Xavier Jonassen – repræsentant for Kulturlivet i Skanderborg
Dan Søgaard – repræsentant for folkeskolerne
Linda Andrea – forældrerepræsentant og forperson for Kulturskolerådet
Line Riiskjær Høi – forældrerepræsentant
Thomas Krøyer Hindkjær – repræsentant for personalegruppen
Vakant – Elevrepræsentant
Vakant – Elevrepræsentant
Julie Heebøll – Kulturskolechef
Tina Quottrup – Sekretær

 

Forretningsorden for Kulturskolerådet, Skanderborg

1. sammensætning.
stk. 1
Rådet består af 7 – 9 medlemmer

stk. 2
2 forældrerepræsentanter, valgt blandt og af forældrene på skolen
1 – 2 elevrepræsentanter, valgt blandt og af eleverne på skolen
1 repræsentant for de ansatte, valgt blandt og af skolens ansatte
1 repræsentant for erhvervslivet
1 repræsentant for kulturlivet
1 repræsentant for skolerne
Kulturskolechefen

stk. 3
Sekretær for rådet er skolens souschef, denne deltager således i rådets møder uden stemmeret.

2. Valg og udpegning af medlemmer
stk. 1
Valg af elev og forældrerepræsentanter foregår enten ved møde med brugere og interessenter eller ved en af skolens koncerter eller events i skoleårets 1. kvartal. Valget annonceres mindst 14 dage før afholdelse på skolens hjemmeside, sociale medier samt ved udsendelse af mail til brugergruppen. Der vælges forskudt, så en forældre og elev repræsentant vælges i lige år, en anden i ulige år.

Stk. 2
Hvis forældre- eller elevrepræsentanterne ikke sidder perioden ud, vælges hurtigst muligt en ny repræsentant for den resterende del af perioden ved et passende møde eller arrangement på skolen. Valget annonceres mindst 14 dage før afholdelse på skolens hjemmeside, sociale medier samt ved udsendelse af mail til brugergruppen.

Stk. 3
Repræsentant for de ansatte vælges af skolens personalegruppe ved sidste personalemøde inden sommerferien. Sidder repræsentanten for de ansatte ikke perioden ud, vælges en ny på førstkommende personalemøde.

Stk. 4
De valgte repræsentanter sidder i rådet i to år. Genvalg kan finde sted.

Stk. 5
De øvrige repræsentanter udpeges af hhv. skolechef og kulturchef i samarbejde med kulturskolens leder for en periode på to år. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 6
Er der vakante pladser i rådet skal disse søges besat ved førstkommende lejlighed.

3. konstituering
stk. 1
Formanden vælges ved førstkommende møde efter sommerferien af Kulturskolerådets midte. Ansatte samt elever under 18 år kan ikke vælges som formand.

stk. 2
Formanden sidder maksimalt i 2 år, hvorefter rådet konstituerer sig på ny. Formanden kan genvælges.

4. Dagsorden og referat
Stk. 1
Kulturskolens leder bistår kulturskoleråds formanden med at udarbejder udkast til dagsorden, denne udsendes senest 1 uge inden mødet afholdes af skolens souschef

Stk. 2
Der godkendes på førstkommende møde efter sommerferien årshjul for kulturskolerådets arbejde. Dagsorden forholder sig til de emner der er udsendt i årshjul for kulturskolerådets arbejde samt relevante emner.

Stk. 3.
Der udarbejdes beslutningsreferat af rådets møder, disse offentliggøres på Kulturskolens hjemmeside.

5. Rådets møder
Stk. 1
Rådets møder ledes af formanden. Denne opgave kan uddelegeres til andre rådsmedlemmer.

Stk. 2
Referent er skolens souschef

Stk. 3
Rådet kan nedsætte underudvalg til løsning af konkrete opgaver

Stk. 4
Rådet kan invitere eksterne deltagere med til hele mødet eller dele af mødet hvor dette findes nødvendigt.

Stk. 5
Rådet er beslutningsdygtigt når mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede.

Stk. 6
Ekstraordinære møder kan afholdes hvis enten formanden, kulturskolens leder eller mindst 5 medlemmer af kulturskolerådet ønsker dette.

Stk. 7
I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være afgørende.

6. Rådets opgaver
Stk. 1
Rådets primære opgave er, med baggrund i viden og indsigt fra de områder rådets medlemmer repræsenterer, at rådgive kulturskolens ledelse i strategiske overvejelser og indsatser.

Stk. 2.
Rådet er kulturskolens politiske organ

Stk. 3
Mindst et rådsmedlem deltager så vidt muligt sammen med skolens leder i de politiske dialogmøder.

Godkendt på møde d 8/6 2021