Kreative aktiviteters betydning for barnets udvikling, læring og trivsel
Af: Professor Lene Tanggaard, Ph.d., Aalborg Universitet
Teater, musik, dans, kunst. Det er svært at forestille sig et liv uden. Her udtrykker vi mennesker os med ord, lyd, krop og billeder. Vi fortæller historier. Vi tilvirker noget, der er større end os selv. Vi viser hinanden og vores børn, at livet er værd at leve, og at det rummer finurlige, spændende og tankevækkende oplevelser, fortællinger og sanseindtryk.
Vi mennesker er biologiske, levende væsener, men vi er også tegn-, symbol- og sprogbrugere. Vi spiser mad, men vi dækker også bordet, måske lidt finere, når vi venter gæster. Vi føder børn, men vi klæder dem også på og giver dem navne. På veje, gader og stræder navigerer vi ved hjælp af skilte og symboler. I kunsten, i musikken og i dramaet lærer vi om aspekter ved vores eksistens, som vanskeligt lader sig udtrykke mere elegant på andre måder.
Vi kommer ikke uden om det kulturelle og det æstetiske, når vi skal forstå menneskelivet. Derfor er kreativitet af vital betydning for barnets udvikling, læring og trivsel. Her lærer børn og voksne sammen med børn at forstå egen og andres kultur, og vi får glæde af alt det, som kunsten og kulturen giver os mennesker.
I kulturpsykologien, som jeg er rundet af, beskæftiger vi os i særlig grad med netop disse æstetiske, skabende psykologiske funktioner, der bygger oven på de mere basale biologiske aspekter. Mennesker er kulturvæsener. Vi skaber og genskaber kultur. Vi forestiller os fremtiden, og vi skaber billeder og erindringer om fortiden i nuet med vores forestillingskraft, der strækker menneskelivet ud over tid. Det særligt skabende og virksomme ved mennesket har i flere år dannet grundlag for min forskningsinteresse i kreativitet og kreative læringsmiljøer. I det følgende vil jeg kort give et indtryk af denne forskning og den viden, vi har om kreative aktiviteters betydning for børns udvikling, læring og trivsel. Lad mig opsummere med få overskrifter.
Komplekse og omfattende kreative læreprocesser
Når børn spiller teater, musik, synger i kor, maler et billede eller laver en eksperimenterende performance, så får de lejlighed til at eksperimentere og at lege. De arbejder med mange forskellige materialer, lærer dem at kende og at udtrykke sig med ord og med lyd, billede og krop. De oplever ofte at skabe sammen med andre børn og voksne, og ofte leder aktiviteterne hen til begivenheder, hvor der skal optrædes for andre, og hvor noget er på spil.
Det giver næsten sig selv, at det er med til at udvikle barnet. Det er evident, at barnet lærer en masse. Musikken er måske fra et andet århundrede eller fra en nutidig komponist. Teaterstykket har en forfatter og en instruktør, der vil noget med det. Dramaet kan fortælle en historie. Der er historie og liv i kunsten. Barnet skal måske læse med – sige en replik – øve sin sangstemme – koncentrere sig med penslen. Måske skal barnet sige noget foran andre og være modig. Barnet skal måske lære at være sammen med andre og måske ikke spille hovedrollen hele tiden. Der er, når man tænker efter, tale om ret komplekse og mangfoldige, kreative læreprocesser.
Livsglæde, skabertrang og fantasi
Kulturskolen er et interessant sted. Her møder børn voksne undervisere, der lever af kunsten. Der er en legende alvor på færde. Der er jo ikke noget så frydefuldt som at lykkes med en optræden for forældre, lokalområdets ældre eller de andre børn. At forberede sig og mærke forventningens glæde og angst. At grine sammen og måske få lov til meget mere end derhjemme og i skolen. At mærke alvoren, fordi der er noget på spil.
Når børn i for eksempelvis en kulturskolesammenhæng skal lave en dramaforestilling eller være med i en kunstnerisk skabelsesproces, så får de mulighed for at bruge deres fantasi. De skal lave noget, der ikke er der allerede. De skal kunne forestille sig, hvordan det er. Jo mere, man bruger sin fantasi, jo mere har man adgang til den del af eksistensen. Jo mere tør man forestille sig, at verden kan være anderledes. Det er vigtigt for børn (og for vi andre), og fantasien kan være et rart tilflugtssted i en hård verden. Selvfølgelig kan fantasien også være en stor hjælp, når man skal skrive en stil i skolen, tegne et hus eller senere i livet være med til at udvikle nye måder at gøre tingene på derhjemme, på arbejdet og andre steder.
Vi burde fejre det noget mere
I Danmark har vi de seneste år været meget optaget af, at vores børn skal blive bedre til matematik og sprog. Det er vigtige fag, men børns læring handler om meget mere end de funktionelle færdigheder som det at kunne læse, skrive og regne. Som det forhåbentligt fremgår ovenfor, så er det også vigtigt at kunne lære at skabe nye ting, at forberede en optræden og at lære at være sammen med andre. Det lærer man i en kulturskole. Det kan man selvfølgelig også lære andre steder, men det er en god begyndelse. Som kulturvæsener burde vi fejre de kreative læreprocesser meget mere, end vi gør. De er vitale for vores eksistens og forbundet med de mest komplekse læreprocesser, man kan forestille sig. Derudover giver de anledning til livsglæde, fordybelse og forbindelse til både fortid og nutid. Det burde vi fejre noget mere. Nogen siger også, at vi skal leve af det. Jeg tror, vi skal både leve med, leve af og leve igennem kulturen.
Referencer
http://hansreitzel.dk/P%C3%A6dagogik/FAQ-om-kreativitet/9788741261713
