Livets dialoger – koncert og samtalecafé
5 gange i løbet af efteråret tager nogle af Kulturskolens musik- og dramalever på besøg på Plejecenter Tjørnehaven i Galten og Plejecenter Dagmargården i Skanderborg. Gennem koncert- og samtalecaféerne mødes de unge og de ældre for at dele erfaringer og indtryk – en mulighed for at mærke, hvad der optager hver generation. Der skal spilles dejlig musik, synges fællessang og snakkes rundt om bordene om livets små og store spørgsmål. I sidste ende blive samtalerne brugt som udgangspunkt til vores årlige Stjernedrys forestilling i februar, som også bærer navnet “Livets Dialoger”. Målet er at skabe en forestilling, der reflekterer over livets, livshistorier og minderne der står tilbage. Stjernedrys 2026 bliver en teaterforestilling, der omsætter de ældres livshistorier til en kunstnerisk fortælling med musik, dans og skuespil. Fokus er på at fremhæve de ældres bidrag som centrale elementer i forestillingen og samtidig give de unge muligheden for at udfolde deres kreative talenter.