Unge spiller Klassisk Vest & Øst

UNGE SPILLER KLASSISK 2025
Indledende runde – Region MidtØST lørdag d. 15. november 2025

Unge Spiller Klassisk giver dig mulighed for at præsentere dig selv musikalsk overfor andre og prøve at deltage i en konkurrence i en tryg og positiv atmosfære.
Du vil møde andre unge musikere, kunne måle dig selv fagligt og komme hjem med en brugbar udtalelse fra vores dygtige jury.
Sidst, men ikke mindst, vil du få en masse musikalske indtryk i fællesskabet med andre musikere.

Konkurrencen har mange vindere og ingen tabere. Alle deltagere får en personlig samtale med et eller flere medlemmer af juryen samt et diplom som bevis for deres deltagelse.
Juryen udvælger et antal deltagere, som går videre til konkurrencens finale. Finalen i Unge Spiller Klassisk afholdes i Musikhuset i Aarhus søndag d. 30. november 2025.

Kommende begivenheder