• “Nar maskerne falder” med Dramahold 5

    Kulturladen møltoftvej 6, Skanderborg
    Forestilling

    Når maskerne falder I dette dramaprojekt har eleverne fra Dramahold 5 (3.-5. klasse) arbejdet med temaet “Når maskerne falder” – en undersøgelse af de masker, vi alle kan tage på i hverdagen. Gennem dramaøvelser, samtaler og kreative processer har eleverne udforsket, hvilke følelser vi viser udadtil, og hvilke der nogle gange gemmer sig bag facaden. Eleverne har selv skabt og malet deres personlige masker som en del af arbejdet med udtryk og identitet. Derudover har de udviklet deres egne små monologer, hvor de giver stemme til det, der findes bag masken. Forestillingen er et fælles kunstnerisk udtryk – skabt af eleverne selv – og en invitation til at se lidt nærmere på: At vi er alle mere, end man lige kan se. Alle er velkommen til denne visning kl. 13.00 i Kulturladen d. 6. juni kl.13.00

  • Koncert på søtoften

    Salen - Skanderborg Kulturskole, Søtoften
    Koncert

    6. juni inviterer Kulturskolen til koncert i salen Salen fyldes denne eftermiddag med elever, som sammen vil afholde denne stemningsfulde sommerkoncert. Publikum kan glæde sig til en hyggelig eftermiddag  fyldt med musikalske oplevelser, når eleverne optræder for forældre, familie og venner. Vi glæder os til at byde jer velkommen! Daniel, Anna-Karina, Jesper, Alice og Roberto

  • Trommekoncert på Skovbyskolen

    Skovbyskolen Skråvejen 1, Galten
    Koncert

    Denne mandag samles trommeeleverne på Skovbskolen og giver en koncert for familie og venner

  • Skanderborg Ungdomskor – koncert og fællessang

    Skt. Lukas Kirke Skt. Lukas Kirkeplads 1, Aarhus, Denmark
    Koncert

    Syng sommeren ind sammen med Skanderborg Ungdomskor – koncert og fællessang Kom og oplev en stemningsfuld koncert/fællessangsaften i Skt. Lukas Kirke i Århus, hvor sommeren synges ind i godt selskab. Skanderborg Ungdomskor inviterer til en hyggelig stund fyldt med sangglæde, fællesskab og sprøde sommertoner. Ved koncerten synger koret en buket af sommerens dejlige sange – både de klassiske, mange kender og holder af, samt nyere sange i flotte arrangementer, der emmer af lys og varme. Koret synger for på fællessangene, så det kommer til at klinge smukt i kirkens store akustik. Skanderborg Ungdomskor består af omkring 30 engagerede unge i alderen 12–16 år. De deler en stor glæde ved musikken og præsenterer også et udvalg af sange fra deres eget repertoire, der både rummer rytmisk og klassisk musik. Der bliver således både mulighed for selv at synge med – og for at læne sig tilbage og nyde korsangen. Det bliver en koncert i sommerens tegn, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor musikken samler på tværs af generationer. Koret benytter desuden koncerten som send off koncert til deres sommertur til Slovakiet i slutningen af måneden, hvor de skal deltage i Bratislava Summer Music Festival. Entré:Voksne: 75 kr.Børn: 35 kr. Billetterne […]

  • “Natten” med DramaHold 2

    Salen - Skanderborg Kulturskole, Søtoften
    Forestilling

    Teaterforestillingen “Natten” inviterer publikum med ind i et magisk og lidt mystisk univers, hvor alt det spændende sker, når mørket falder på. Når venner mødes til soveaftaler, bliver natten fyldt med grin, hviskende hemmeligheder, fantasifulde historier og drømme, der kan føre os vidt omkring. Men natten kan også være fuld af overraskelser. Nogle gange dukker der mærkelige drømme op – og måske endda et lille mareridt eller to. Hvad gør man, når fantasien løber af sted? Og hvordan kan en god historie eller en ven ved siden af gøre natten mindre uhyggelig? Forestillingen “Natten” er skabt og opført af eleverne fra Dramahold 2 (3.–4. klasse), som gennem teater, fortælling og fantasi viser publikum, hvad der kan ske, når lyset slukkes, og nattens eventyr begynder. Publikum kan glæde sig til en hyggelig, spændende og fantasifuld oplevelse, hvor drømme, venskab og historier vækkes til live på scenen. Vi glæder os til at tage jer med ind i nattens verden.

  • “Velkommen Udenfor” med DramaHold 3

    Salen - Skanderborg Kulturskole, Søtoften
    Forestilling

    Teaterforestillingen “Velkommen Udenfor” viser en række genkendelige situationer fra hverdagen, hvor det kan føles svært at høre til. Gennem forskellige scener møder vi unge  mennesker, der på hver deres måde oplever at stå uden for fællesskabet – i skolen, blandt venner eller i nye sociale sammenhænge. Hvordan føles det at blive overset? Hvad sker der, når man ikke bliver inviteret med? Og hvad kan der ske, når nogen rækker hånden ud og gør plads i fællesskabet? Forestillingen spilles af elever fra DramaHold 3 (6.–7. klasse), som bringer forskellige historier om fællesskab, ensomhed og håb til live på scenen. Med både alvor, humor og eftertanke udforsker forestillingen de følelser og situationer, som mange kan genkende. Publikum kan se frem til en tankevækkende og nærværende forestilling, der giver stof til eftertanke – og måske inspiration til at åbne døren lidt mere for hinanden.

  • Good Vibes

    Koncert

    Sæt kryds i kalenderen: Ry fyldes igen med musik og god stemning, når Good Vibes vender tilbage fredag den 12. juni 2026! 🎵Vi arbejder i øjeblikket på at sammensætte dagens line-up med spændende og talentfulde bands. Mere information og det endelige program følger snart, så hold øje med opdateringer her og på Kulturskolen / Gnisten Ry-kanaler. Vi glæder os til en dag fuld af musik, energi og fællesskab — det bliver noget helt særligt.

  • Teaterfestivallen SCENEKLAR

    Kulturladen møltoftvej 6, Skanderborg
    Event

    Kulturskolens dramalinje inviterer til et brag af en teaterfestival, hvor du får muligheden for at se ikke mindre end fire forskerllige teaterforestillinger. KLAR SCENE VÆRS*GO! Køb billet til Sceneklar her    

    kr30
  • Koncert på Gl. Rye skole

    Gl. Rye Skole Nybej 1, Ry
    Koncert

    15. juni er der sommerafslutning på Gl. Rye skole med Kulturskolens elever, som undervises af Eigil . Eleverne giver en lille koncert for forældre og søskende.    

  • Sommerkoncert på HøjboSkolen

    Højboskolen Toftevej 53, Hørning, Hørning, Danmark
    Koncert

    Denne eftermiddag afholder klaverelverne på Højboskolen sommerkoncert for familie og venner.