• Forestilling: Familien Hansens juleaften

    Dramakælderen - Stilling skole Gramvej 10, Skanderborg
    Forestilling

    Det er juleaften og familien Hansen skal samles og fejre den dejlige højtid sammen. Udefra skal alt se perfekt ud, men bag det blankpolerede ydre, gemmer der sig uoverensstemmelser og dysfunktionelle familie relationer. Selv husets nisser kan ikke finde melodien eller julens glade budskab, så hvordan det ender......... ja det må vi se tirsdag d. 2. december. Eleverne fra Drama Hold 1 (6.kl.og opefter) har selv skabt samtlige karakterer, dilemmaer og konflikter, som gør denne kaotiske julefortælling til noget helt særligt.

  • Forestilling: Eventyrcollage – tre historier af H.C. Andersen

    Skanderborg Gymnasium
    Forestilling

    Tag med ind i H.C. Andersens forunderlige verden, når vi spiller en levende teatercollage med tre af hans mest elskede eventyr: Klods-Hans, Den lille pige med svovlstikkerne og Den grimme ælling. Vi møder både latter, tårer og håb – fra den tossede Klods-Hans, der vinder prinsessen med sit frie sind, til den lille pige, der finder lys i mørket, og ællingen, der opdager, at han i virkeligheden er en svane. Spilles af dramahold 6 fra Kulturskolen Skanderborg (3-6. klasse) Tirsdag den 2. december kl. 17.00 på Skanderborg Gymnasium (salen). Gratis entré

  • Klaverkoncert på Virring Skole

    Koncert

    Anders' klaverelever giver en mini-koncert onsdag d. 3/12 kl. 14.50 - 15.15 for SFO'en på Virring Skole.  

  • FULD SMADDER På Walthers

    Walthers Musikcafé Adelgade 125, Skanderborg, Danmark
    Koncert

    Torsdag d. 4. December kl. 18.30-21.00 er der "FULD SMADDER på Walthers!" Sæt derfor allerede nu et STORT X i kalenderen. Som noget nyt gør vi det til et aften-event! Fra kl. 18.30 til kl. 21.00 spiller Kulturskolens bands en fantastisk koncert for hinanden, familie, venner og bekendte. Kom og få en fed oplevelse. Mere info følger

  • Luciafest

    Koncert

    Vær med når et udpluk af Kulturskolens kor synger julen ind ✨🎄 Foreningen af Skanderborg Børne- og Ungdomskor inviterer til Luciafest. Der er garanti for julehumør ved korårets store begivenhed, den stemningsfulde Luciafest. Skanderborg Spirekor, Juniorkor, Ungdomskor og Pigekor, samt årets gæstekor, Bjedstrup Skoles Juniorkor, optræder med julesange og andre sange fra repertoiret. Oplev også årets smukkeste og mest stemningsfulde luciaoptog gennem den mørklagte sal. I pausen kan der købes kaffe, te, kage og sodavand. Billetter koster 85,- og kan købes på Kulturhusets hjemmeside. Alle indtægter fra entré og kagesalg går til afvikling af arrangementet og korforeningens mange andre aktiviteter for korene.

  • Klassisk Julekoncert

    Salen - Skanderborg Kulturskole, Søtoften
    Koncert

    mere info senere

  • Forestilling: Historien om Klods Hans og hele hans vej til det halve kongerige

    Gyvelhøjskolen Røddikvej 20, Galten
    Forestilling

    Mandag den 8. december kl. 9.30 (Gyvelhøjskolens AULA), for børnehavebørn Forestillingen bygger på H.C. Andersens klassiske eventyr om Klods Hans, men undervejs møder han både Rødhætte, Prinsessen på ærten og De syv små gedekid. En sjov og fantasifuld teaterforestilling om Klods Hans, der drager ud i verden for at vinde prinsessens hjerte – og det halve kongerige! På sin vej møder han både ulven, Rødhætte, prinsessen på ærten og de syv gedekid. Det bliver en eventyrlig rejse fuld af overraskelser, mod og humor, hvor Klods Hans viser, at man ikke behøver være den klogeste for at være den modigste. Opføres af dramahold 4 fra Kulturskolen Skanderborg (3-6. klasse)  

  • Forestilling: Ballade i Nisselunden

    Mølleskolen Skanderborgvej 50, Ry, Ry, Danmark
    Forestilling

    I Nisselunden er der julestemning – næsten! De 15 nisser forsøger at pakke gaver ind til børnene, men da kortene pludselig bliver byttet rundt, ender det hele i kaos, grin og glimmer. Med risengrød, kylling, småkager og en god portion nisseballade finder de til sidst ud af, at julen handler om at hjælpe hinanden – også når alt går galt. Et sjovt og hyggeligt julespil med musik, rim og masser af nissedrillerier – skrevet og spillet af dramahold 5 fra Kulturskolen Skanderborg (3-6. klasse). Tirsdag den 9. december kl. 15.30 på Mølleskolen (i motoriklokalet)

  • Ladekoncert – Young Brass

    Kielsgårdvej 36B, 8680 Ry Kielsgårdvej 36B, Ry, Denmark
    Koncert

    Jule-Ladekoncert med Young Brass I anledning af Kulturskolens 50-års jubilæum rykker vi musikken ud af de vante rammer – og denne gang med ekstra julestemning! Vi er stolte af at præsentere vores Brass Band til en helt særlig JULE-ladekoncert i de smukke, rustikke omgivelser hos keramiker Annemarie Aakjær (AAA Design) i samarbejde med Knudsøskolen. Oplev en unik julekoncert i et nedlagt svinelandbrug, hvor I samtidig kan hygge jer med naboer og venner. Laden åbner kl. 16, hvor du kan købe kaffe og kage hos 5. klasse, der samler ind til lejrtur. Young Brass går på scenen kl. 17.00 Husk varmt tøj! Adresse: Kielsgårdvej 36B, 8680 Ry Vi glæder os til at se jer til en uforglemmelig juleoplevelse!

  • Forestilling: Snedronningen

    Salen - Skanderborg Kulturskole, Søtoften
    Forestilling

    Et eventyr om mod, venskab og kærlighedens kraft Når vinterens kulde lægger sig over landet, og snefnuggene danser i månelyset, puster Snedronningen sine iskolde og bedrageriske spejlstumper ud i verden Da Gerdas bedste veninde Kaya forsvinder, begynder Gerda sin farefulde rejse for at finde og redde Kaya fra den iskolde Snedronnings magt. Mød Snedronningens vilde djævle, talende blomster og en hardcore bande, som alle er en del af H.C. Andersens klassiske eventyr, som du aldrig har set det før! Snedronningen spilles af Drama Hold 2 (3.-4. klasse) Gratis entré