verfügbarkeit der Levothyroxin-Flüssigdosis
Stjernedrys - 2023 - StemmerStjernedrys - 2023 - Stemmer

Stjernedrys 2023

Forestillingen ”Stemmer” er blevet skabt ud fra tanken om, hvad vi bruger vores stemme til.

Hvilken stemme er din? Hører du stemmer? Hvad siger din indre stemme? Hvem råber højst? Hvem hører de tavse stemmer? Hvem skal man stemme på? Og hvad med den gode stemning?

Kulturskolens elever hæver stemmerne og følger publikum på en rejse gennem forskellige stemningsfulde scener, hvor vi med musik, dramatiske tekster og performative indslag får indblik i mange forskellige tanker pog deres stemmer.

Stjernedrys er Kulturskolens store tilbagevendende musiske teaterforestilling, hvor elever fra både musik, drama, dans og billedkunst optræder sammen. Der engageres op mod 100 elever på scenen samt Kulturskolens undervisere. Vi vil gerne hylde, at vi har fået etableret et sangkraftcenter i Skanderborg Kommune; Skanderborg Synger, og vi har derfor valgt, at temaet for årets forestilling er stemmerne.

Der sættes fokus på det vokale og i samarbejdet med Skanderborg Synger deltager mange forskellige kor i Stjernedrys. Men vi sætter også fokus på andre forståelse af ”stemme”, for ordet har mange betydninger:

Arrangementet varer cirka 75 minutter.
Forestillingen vises både kl. 14.00 og kl. 16.00

STJERNEDRYS GENNEM ÅRENE

2022: NU

Stjernedrys 2022 var bygget op omkring én af multikunstneren Rune T. Kiddes historier. Den gamle Spillemand er en skabelsesberetning, som ikke bare omhandler selve jordens skabelse, men også Frygten for det ukendte, Naturens råstyrke og Kunsten som den bærende livskraft. Historien om den mytiske skikkelse, som bl.a. kan spille øjnene klare og hjerterne fri, og som via kunsten genopstår af ødelæggelse og dumhed forårsaget af krig, bliver taget under kærlig behandling med både musiske, performative og humoristiske indslag.

Vi inviterede den herboende skotsk/australske violinist, sanger og komponist Hal Parfitt-Murray med til Stjernedrys. Hal spillede den gamle spillemand, som i Rune T. Kiddes historie, står for det ukendte fremmede, glæden ved kunsten og den mere legende tilgang til livet.

2021: DA KULTUREN FORSVANDT

Stjernedrys 2021 blev aflyst pga Corona. Efterhånden som foråret 2021 nærmede sig og der stadig ikke var udsigt til at kunne holde den traditionsrige teaterkoncert, ledte man efter alternativer. Det blev dokumentarfilmen “Da Kulturen Forsvandt”.

Filmen handler om de unge mennesker, der hver dag udfolder deres talent og oplever fællesskabet ved at skabe noget kreativt – men som pludselig må se deres drømme og passion blive udfordret af en pandemi. De unge fortæller selv deres historie gennem forskellige små film og interviews de selv optager. Det bliver hudløst ærligt og der sættes fokus på de mange perspektiver der er at finde hos en ungdom, hvor kulturlivet lukkes ned på ubestemt tid. Se filmen på YouTube her

2020: VELKOMMEN UDENFOR

Da Kulturskolens tilbagevendende teaterkoncert, Stjernedrys, ikke kunne gennemføres pga Covid-19 nedlukningen, blev der sadlet om. Luna Ersahin, som skulle have været årets Stjernedrys-kunstner, er i stedet hovednavnet i denne video med hende og bandet AySays smukke sang, “Hør en Stemme/Kus Dili” – i videoen medvirker desuden et stort udpluk af Kulturskolens dygtige elever og undervisere. Se videoen her

2019: TRUE COLORS

2018: LIVETS LYS

2017: MARAMS FALD

2016: JANNE THOMSEN

2015: ALLAN MORTENSEN

2014: DEN DANSKE STRYGEKVARTET

2013: ERANN DD