BETALING
Betaling sker til Skanderborg kommune via indbetalingskort. Disse sendes til betalers digitale postkasse/E-boks. Betaling kan også tilmeldes betalingsservice. Har man allerede tilmeldt Skanderborg Kommune betalingsservice, kommer KulturSkolens opkrævning automatisk med. Via “Mit betalingsoverblik” kan man logge ind med nem-id og blandt andet tilmelde sine betalinger til betalingsservice: https://www.skanderborg.dk/borger/personlige-forhold/betaling-til-kommunen.aspx
BETALINGSPERIODER
Skoleåret er delt op i 4 undervisningsperioder, som betyder noget for betaling og udmeldelse
BETALINGSPERIODER
Skoleåret er delt op i 4 undervisningsperioder, som betyder noget for betaling og udmeldelse
Rate 1: August – oktober (fra 19.08.2024 til 27.10.2024)
Opkræves primo oktober. Framelding senest 27.09.2024. Udmeldt per 27.10.2024
Rate 2: November – januar (fra 28.10.2024 til 19.01.2025)
Opkræves primo december. Framelding senest 19.12.2024. Udmeldt per 19.01.2025
Rate 3: Februar – marts (fra 20.01.2025 til 02.04.2025)
Opkræves primo februar. Framelding senest 02.03.2025. Udmeldt per 02.04.2025
Rate 4: April – juni (fra 03.04.2025 til 20.06.2025)
Opkræves primo maj. Framelding senest 20.05.2025. Udmeldt per 20.06.2025
BETALINGSREGULATIV FOR KULTURSKOLEN SKANDERBORG
- Brugere af Kulturskolen er fortrinsvis 0-25 årige i Skanderborg Kommune. Elever bosiddende udenfor kommunen og elever over 25 år betaler særskilt pris, men indgår i samme betalingsregulativ. Forældre, der udøver forsørgelsespligten og medvirker ved indskrivning af børn/unge under 18, hæfter solidarisk for brugerbetalingen.
- Den af byrådet årligt fastsatte betaling opkræves af Skanderborg Kommune. Brugeren er pligtig til at betale den opkrævede betaling til forfaldstid. I tilfælde af restance er Kulturskolen berettiget til at bortvise brugeren.
- Brugerbetalingen er tillagt udpantningsret, og kan opkræves efter samme regler som gælder for skatter og afgifter, der opkræves/inddrives af Skanderborg Kommune eller SKAT. Skanderborg Kommune kan træffe afgørelse om, at der skal betales renter ved for sen betaling, og der skal betales gebyr for erindringsskrivelser ved ikke rettidigt betalte ydelser. Renter og gebyrer fastsættes i hht. lov nr. 939 af 27.12.1991 med senere ændringer om gebyrer og morarenter.
- Kulturskolens og Skanderborg Kommunes afgørelser vedr. opkrævningen af betalingen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Du kan læse mere om betaling på Skanderborg kommunes hjemmeside.
SØSKENDERABAT
Der gives søskenderabat på 50 % til 3. tilmeldte søskende. Rabatten gives altid på den billigste undervisning og kun på ét fag. Du skal ved tilmelding gøre os opmærksom på, at I er flere søskende tilmeldt, ellers kan du ikke få rabatten. Søskenderabat gives ikke til elever over 18 år.
FRIPLADS
Kulturskolen giver et antal delvise økonomiske fripladser til unge under 18 år. Der skal søges hvert 1/2 år og søges der inden hhv. 20. august og 20. januar, kan reguleringen nå med til den førstkommende betaling.
Indtægt Friplads/nedsættelse i elevbetaling
Under 193.501 kr. 75% nedsættelse
193.501-283.632 kr. 50% nedsættelse
283.633-390.932 kr. 25% nedsættelse
390.933 eller derover 0% nedsættelse
Ansøgning foretages under tilmelding
Bemærk – der ydes kun delvis friplads til unge under 18 år og til ét fag pr. elev.
Kontakt Kulturskolens administration for yderligere information.
FRITIDSPAS
Der kan søges om fritidspas. Se regler her: https://www.skanderborg.dk/fritidspas#støtte_til_deltagelse_i_fritidsaktiviteter
FERIEPLAN
Kulturskolen følger Skanderborg Kommunes skolers ferieplan, dog er vores sommerferie længere. Undervisning, der falder på skolernes ferier og fridage erstattes ikke.
UDMELDELSE
UDMELDELSE GENERELT
Al udmeldelse skal ske elektronisk via Speedadmin https://ska.speedadmin.dk ved hjælp af dit logon og udmeldelsesfunktionen (øverst på siden). Du skal kontakte Kulturskolens administration, hvis du ikke modtager en bekræftelse på udmeldelsen.
UDMELDELSE INDIVIDUEL UNDERVISNING
Når du udmelder dig, skal du betale for den igangværende periode. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du udmelder dig senere end 1 måned før perioden slutter, skal du dog betale for 1 måned fra din udmeldelsesdato.
Du er tilmeldt den valgte undervisning, indtil du melder dig ud.
UDMELDELSE HOLD UNDERVISNING
Hvis du fortryder og udmelder dig inden 5 dage fra din start på holdet, skal du ikke betale for den ene gang.
Når du udmelder dig, skal du betale for den igangværende periode. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du udmelder dig senere end 1 måned før perioden slutter, skal du dog betale for 1 måned fra din udmeldelsesdato.
Alle hold slutter til sommerferien og du skal tilmeldes på ny hvis du ønsker at fortsætte.
ORLOV OG VENTELISTE
ORLOV
I forbindelse med efterskole-, højskoleophold eller længerevarende udlandsophold, kan du søge om orlov i et år ved at kontakte Kulturskolens administration.
Vi kan ikke garantere en plads, når du kommer tilbage, ej heller love dig, at du kan fortsætte som 30 minutters elev, hvis du tidligere har været det. Men du kommer øverst på ventelisten til den ønskede lærer, og får plads så snart der er en ledig.
ALVORLIG SYGDOM
Hvis du er syg i mere end 3 måneder, kan der søges om orlov. Du skal kontakte Kulturskolens administration.
VENTELISTE
Elever på venteliste fordeles efter følgende prioritering:
- Elever der har haft orlov
- Intern rokering
- Nye elever
FRAVÆR OG AFLYSNINGER
Kan du ikke komme til undervisning, skal du melde afbud til læreren. Alle lærernes mobilnumre og mailadresser kan findes på hjemmesiden og din lærers kontaktinfo, finder du ved at logge på Speedadmin https://ska.speedadmin.dk.
Hvis du aflyser eller ikke kommer til undervisning refunderes betalingen ikke.
Hvis Kulturskolen aflyser mere end én gang per betalingsperiode modregner vi i næste opkrævning. Hvis du ikke går på Kulturskolen længere, sender vi pengene for aflyst undervisning til betalers NEM-konto.
BILLEDER OG VIDEO
Kulturskolen vil gerne benytte billeder og video i forbindelse med PR-materiale, på hjemmesiden og på Facebook/Instagram. Ønsker du ikke, at billeder af dig selv eller dit barn skal figurere i vores materiale, skal du give Kulturskolens administration besked.
INSTRUMENTER
Melder du dig til undervisning, skal du selv sørge for et instrument at øve på. Vi har enkelte instrumenter, der kan lejes i korte perioder – det ved din lærer noget om.
Hvis du lejer et instrument har du det fulde ansvar – også forsikringsmæssigt.
Lejen for instrumentet vil blive opkrævet sammen med betaling for undervisning.
LÆRERSKIFTE
Hvis du ønsker at skifte til en anden lærer, aftaler du det direkte med den lærer, du har nu. Når du har talt med din nuværende lærer, skal du kontakte Kulturskolens administration, hvor du tilmelder dig ventelisten til en ny lærer. Du bliver kontaktet, når der er plads.
Følg med på Instagram: