NATURTID I BØRNEHØJDE

Naturtid i børnehøjde – 700 kr. pr. besøg

2-6 år – max. 15-20 børn – én gruppe pr. vejledning

Pris: 700 kr. pr. institution

Varighed: Ca. 1,5-2 time

Periode: medio august til efterårsferien i uge 42

Sted og tema: aftales direkte med naturformidleren efter tilmelding. Der er 10 arrangementer til rådighed.

Formidlingen tilpasses børnenes alder, og kan bookes helt ned til de ældste vuggestuebørn.

Forløb eller enkeltstående arrangement: som noget nyt kan I nu booke naturformidlingen som forløb.

Hvis dette ønkes, skal I booke max 3 gange og minimum 2. Det er stadig også muligt blot at booke et arrangement.

 

Er I klar til en dag fuld af natur, leg og nysgerrighed?

Med Naturtid i børnehøjde inviteres I med ud, hvor børnene får lov til at opleve naturen med hele kroppen – vi sanser, undersøger, leger og lærer, mens vi sammen udforsker alt det liv, der gemmer sig omkring os.

Med en engageret naturformidler fra Natur & Ungdom får I en oplevelse, hvor børnene møder naturens små vidundere tæt på. Vi kan gå på jagt efter insekter, planter og spor af liv. Her børnene indblik i, hvordan alt i naturen hænger sammen og har en plads – at noget dør, noget lever, og nyt liv hele tiden spirer frem.

Formidlingen foregår i børnehøjde, med historier, opdagelser og små aktiviteter, der styrker børnenes forståelse og glæde ved naturen. Der er altid plads til undren: Hvem bor mon her? Hvad sker der med dyrene, når de dør?

DATOER – EFTERÅR 2026

Der er 10 arrangementer ledige – dato, tid og sted aftales direkte med Natur & Ungdom efter tilmelding. 

I kan vælge at komme ud til et bestemt naturområde, skov, sø og å – eller få naturformidleren ud til jeres egen legeplads, hvor vi tilpasser forløbet til jeres nærmiljø. Alle materialer og redskaber medbringes – I skal bare møde op i praktisk tøj og med lyst til eventyr!

Temaerne kan fx være:

  • Krible Krable – naturens små hjælpere,
  • Hvordan ser et dyr ud indeni
  • Liv og forandring i naturen.

Uanset tema er fællesnævneren, at børnene får sanseoplevelser, læring og naturnær glæde, der kan leve videre i hverdagen.

Læs mere om Natur & Ungdom her.

Flere datoer og tidspunkter. Datoerne løber fra medio august til efterårsferien i uge 42, og der er 10 arrangementer.

FLERE TILBUD I KULTURTOGET:

BESØG I INSTITUTIONERNE

FORESTILLINGER OG KONCERTER

KULTUR-ARRANGEMENTER

Inspirationskurser for pædagoger