Sommerferietilbud for kreative 10-16 årige
Er du klar til at opleve magien på KulturCamp 2026?
Er du mellem 10 og 16 år og klar til at bruge din sommerferie uge 27 på noget helt specielt? KulturCamp er stedet, hvor du kan udforske din kreativitet, møde nye venner og have det sjovt med en masse spændende aktiviteter.
Forestil dig at skabe store magiske ansigter, eksperimentere med maleri, træde ind på scenen, spille og synge de fedeste sommerhits, blive en bæredygtig modeguru, eller hvad med at opdage fortidens hemmeligheder eller tage med på en uforglemmelig danserejse.
Temaet for i år er “Vand” og der er planlagt en masse aktiviteter, der vil få dig til at se naturen på en helt ny måde.
KulturCamp 2026 foregår fra mandag den 29. juni til torsdag den 2. juli. Mandag-onsdag kl. 10-15.00 og torsdag kl. 10-17.00 med forestilling/visning kl. 15-17.00.
Alle workshops afvikles i og omkring Skanderborg Bibliotek, Bybadet og Kulturhuset Skanderborg. KulturCamp er et samarbejde mellem Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg Kommunes Biblioteker, Kulturskolen Skanderborg og Museum Skanderborg. KulturCamp 2026 er støttet af Kulturpuljen Skanderborg kommune.
Bemærk: Tilmeldingsfrist mandag den 8. juni
Du kan vælge mellem disse 7 camps:
MuseumsCamp
Er du klar til at blive en ægte tidsrejsende? MuseumsCamp er for alle med en arkæolog gemt i maven! Vi dykker ned i den lokale historie og tager på spændende udflugter. Her handler det om at opdage fortidens hemmeligheder og bringe dem til live igen. Campen vækker nysgerrighed og giver en dybere forståelse for vores fælles kulturarv. Så hvis du elsker eventyr og historie, er MuseumsCamp lige noget for dig!
DanseCamp
*** UDSOLGT ***
Vil du udforske moderne dans og din egen kreativitet? Ugens DanseCamp er designet til både begyndere og mere erfarne dansere, og du får mulighed for at udvikle dine tekniske færdigheder, udtrykke dig kunstnerisk og arbejde med koreografier i et inspirerende fællesskab. Oplev nye bevægelser, få personlig feedback fra din professionelle underviser, og vær med til at skabe fantastiske danseoplevelser. Tag med på en uforglemmelig danserejse denne sommer!
Smukcamp
*** UDSOLGT ***
Vandskabninger til årets Smukfest. Sammen skaber vi store, magiske ansigter og forunderlige vandskabninger, som bliver en del af udsmykningen på årets Smukfest.
Vi laver vores eget papir, eksperimenterer med sanselige materialer og bygger, former og farvelægger i store formater og vilde idéer – både ude og inde.
Her er der plads til at lege, undersøge og slippe fantasien løs. Kom og vær med til at fylde festivalen med vandskabninger.
BUILD IT! MøbelCamp
Med afsæt i Vand som tværgående tema vil vi på Build it! Møbelcamp eksperimentere med et kreativt samspil mellem møbler og maleri. Vi vil iagttage farver og strukturer fra havet og lege med elementer som ringe i vandet og bølgebryder. Skynd dig at sikre dig en plads hvis du er nysgerrig efter at finde ud af det betyder. Der bliver masser af plads til at være sammen og få idéer af hinanden, og du får masser af gode materialer mellem hænderne, der åbner for fantasi og leg. Vi arbejder hands-on og hjælper hinanden frem mod den fælles fremvisning/fernisering. Kom og vær med til en uge fyldt med kunst, fællesskab og vand-eventyr.
DramaCamp
*** UDSOLGT ***
Er du klar til at træde ind i rampelyset? Vi kaster os ud i sjove dramaøvelser og teaterlege, hvor vi bruger hele kroppen og stemmen til at skabe magiske øjeblikke. Du lærer at udvikle spændende karakterer og dramatiske scener, og sammen skaber vi en fantastisk forestilling, som vi opfører på den store scene. Campen er fyldt med grin, kreativitet og masser af samarbejde. Vi afslutter med en teaterforestilling.
BandCamp
Vi skal spiller og synger vi de fedeste sommerhits. Vi arbejder på at skabe det vildeste groove, og vi øver os på et nummer, som skal spilles til torsdagens catwalk. Det bliver fire dage fyldt med musik, sjov og masser af kreativitet. Campen afsluttes med en stor koncert, hvor du og dine nye bandmedlemmer optræder med jeres musikalske kreationer for familie og venner. Du skal have spillet 1-2 år.
DesignerCamp
*** UDSOLGT ***
Er du klar til at blive en bæredygtig modeguru? Vi skal sy tøj af genbrugsmaterialer, som vi forvandler til fantastiske modeværker. Vi dykker ned i bæredygtig mode og finder ud af, hvordan vi kan være stilfulde og miljøvenlige på samme tid. Campen kulminerer i en spændende catwalk, hvor du kan vise dine unikke kreationer frem for familie og venner. Så hvis du elsker mode og vil gøre en forskel, er DesignerCamp lige noget for dig!
KulturCamp er et unikt samarbejde mellem Museum Skanderborg, Skanderborg Bibliotek, Kulturhuset Skanderborg og Kulturskolen Skanderborg. Initiativet er støttet af Kulturpuljen Skanderborg





