Infomøde om Talentlinjerne

Kulturskolen Skanderborg Søtoften 2a, Skanderborg, Danmark

Talentlinjerne på Kulturskolen er for elever der ekstra lækkersultne efter at spille mere musik, spille i et fedt band, indspille i studiet, spille koncerter, tage på en lille turné, og størst af alt være med i et socialt fællesskab om musikken. Kulturskolen inviterer til Infoaften om talentlinjen (Rytmisk & Klassisk) tirsdag d. 8 april kl. 18:00-19:30 i salen på Kulturskolen, Søtoften 2a i Skanderborg. Det er både for rytmiske og klassiske elever. Her er det muligt at høre eleverne selv fortælle om dét at gå på talentlinjen samt høre dem spille. Derudover vil der også være info om linjerne samt mulighed for at stille spørgsmål m.m. Tilmelding til infoaften Vi vil gerne høre fra dig, hvis du kommer til infoaften. Skriv til: Jakob.Panduro@Skanderborg.dk Oplys hvor mange I kommer – også inkl. søskende m.fl. Du er også velkommen til at skrive eller ringe til Jakob på tlf.  60 17 73 97, hvis der er spørgsmål. Læs mere om vores talentlinjer her

Koncert med Pigekoret

Skanderborg Gymnasium

Den 1. maj åbner Skanderborg Pigekor endnu engang dørende op for en smuk koncert, sunget i Skanderborg Gymnasiums dejlige musiksal. Denne gang i samarbejde med Ambitus, et musikudvalg på gymnasiet, der står for at skabe samvær om musikken og den skønne duo Jordisk. Her vil dygtige musikere fra gymnasiet sammen med Skanderborg Pigekor sørge for en skøn koncert, hvor repertoiret spænder vidt - fra Justin Timberlakes “Cry Me a River” til originale kompositioner skrevet af musikerne selv. Koncerten afholdes to gange:Klokken 17.30Klokken 20.00 Billetpriser:Voksne: 80 kr.Studerende og børn: 40 kr. Skynd dig at køb din billet her https://skanderborggirlschoir.nemtilmeld.dk/15/ Læs mere via denne Facebook-begivenhed

Ladekoncert – 50 års jubilæum

Vidtskuegaard Gl Stillingvej 4, Skanderborg, Mesing, Denmark

Ladekoncert på Vidtskuegaard – musik i lade og landskab I anledning af Kulturskolens 50-års jubilæum bliver laden på Vidtskuegaard i Mesing omdannet til en intim koncertsal, når Kulturskolen Skanderborg inviterer til ladekoncert i samarbejde med Landboforeningen Odder-Skanderborg. Med et flygel som aftenens musikalske centrum, og det rustikke rum som klangbund, inviterer formand for landboforeningen, Ole Larsen, publikum indenfor til en stemningsfuld musikalsk oplevelse. Her vil Roberto Sano, Daniel Gøtke og deres talentfulde elever fra Kulturskolen fylde laden med toner, der slår rødder og blomstrer i de landlige omgivelser. 🎶 Koncerten begynder kl. 18.00, og publikum kan se frem til et nærværende program med klassisk og rytmisk musik i øjenhøjde – leveret af både unge musikalske talenter og erfarne undervisere. Adresse: Vidtskuegaard, Gl Stillingvej 4, 8660 Skanderborg (Mesing)Entré: Gratis og åben for alle Arrangementet er en del af et nyt koncertformat fra Kulturskolen, hvor musikken flytter ud af koncertsalen og ind i det levende landskab. Og der er mere i vente – flere ladekoncerter er allerede i støbeskeen.

Scenen er Jeres

Bytoften, 8464 Galten

"Scenen er jeres" er en Mini festival i Bytoften, som er en skøn park midt i Galten. Et samarbejde mellem ungdomsklubben GJUK, Skovby Mosen og Kulturskolen Skanderborg. Alle er velkommen  

Korkoncert med Ungdomskoret

skanderup kirke Kirkebakken 10, Skanderborg, Danmark

Søndag d. 11. maj kl. 15:00 i Skanderup Kirke byder vi på en skøn korkoncert. Kulturskolens Ungdomskor under ledelse af Alice Vestergaard synger sammen med det finske gæstekor Canticum, som består af 9.klasses-elever og kommer fra Finlands ældste by Turku Korene synger både danske og finske sange. Heriblandt nyere rytmiske satser med tilhørende koreografi. I fællesskab synger de to kor Oscar Petersons ’Hymns to freedom’ Der er fri entré

Store Sløngeldag

For små og store Sløngler! Sløngeldag foregår i og omkring Kulturhuset kl. 10-17.00. Indenfor i Kulturhuset afholdes Bogdag for Bette Lorte. Her kan du tage hele familien med på en rejse i børnebøgernes verden og møde spændende børnebogsforfattere, illustratorer og musik. Mød blandt andet Katrine Bille, Sofie Lind Mesterton & Lars Thiesgaard, Camilla Wandahl, Jan Kjær, Kristian Gintberg, Marianne Verge, Lotte Salling - og masser af skæve, sjove workshops. Udenfor på Kulturtorvet og i Byparken kan du møde lømler, cirkusartister og deltage i aktiviteter fra Ole Lund Kirkegaards fantastiske univers. Besøg Købmandens hus, tag på sørøvertogt på søen, hæng til tørre i en gren eller prøv kræfter med klassikerne: Remouladekast og sæbekasseræs. Derudover er der gøgl, akrobatik, kameler og heste - alt hvad en lille Sløngel kan ønske sig. Oplev blandt andet stomp-optog, Skrallebang, Cirkus Fyr og Flamme, Akrobattruppen Volantes, Peter Sommer, børnebands på Ørepinen, Baggårdsmusikanter og det sjove afsluttende show med fede overraskelser, hvor blandt andet Onkel Reje kigger forbi!! Udvalgte arrangementer kræver en billet. Mere info om programmet og billetter følger. Følg også med på www.sloengeldage.dk

Ladekoncert i Voerladegaard

holmedal 25

Korsang hos lokal fåreavler Dato: 2. juni 2025 – kl. 16.30-18.30Lokation: Holmedal 25 I anledning af Kulturskolens 50 års jubilæum rykker musikken ud af de vante rammer og ind i det smukke, lokale landskab. Denne gang slår vi dørene op til en helt særlig oplevelse i samarbejde med Voerladegaard Borgerforening. Tag med os til Holmedal 25, lidt uden for Voerladegaard, hvor en ung, lokal fåreavler lægger lade til en unik fællessangs- og korkoncert. Her kan du opleve Kulturskolens ungdomskor og Voerkoret – børnekor 4.-6. klasse fra Voerladegård Skole. Program16.30: Yding Enggård Slagtervarer griller pølser og sælger drikkevarer17.00: Kort velkomst v. Julie Heebøll. Koncerten starter med Voerladegård Skolekor17.10: Koncerten fortsætter med Kulturskolens ungdomskor17.45: Koncerten slutter. Der er hygge og grill uden for laden med god udsigt og sol18.30: arrangement slutter

Good Vibes

Så sker det igen! Fredag d. 13. juni bliver Torvehallen og Torvepladsen omdrejningspunktet for årets brag af en musikfest, når mere end 150 børn og unge fylder scenerne med liv, lyd og masser af good vibes! I år slutter vi festen af med et brag, da det er blevet muligt at booke bandet Rigmor. Fredag den 13. juni kl. 14.00–22.00 Garagebands, kor, solister og orkestre fra hele oplandet Talentlinje-bands fra Kulturskolen Orkestre fra bandakademiet Voxeværk Bands der lige har spillet på SPOT Festival Og i år bliver det endnu større – Kulturskolen fylder 50 år! Som en særlig gave til de unge lukker det anmelderroste aarhusianske band RIGMOR festivalen med en eksklusiv koncert. Med andre ord bliver det en fantastisk Goodvibes 2025! Og ja – det er helt gratis! Så tag venner, familie og naboer med – alle er velkomne. GoodVibes 2025 er arrangeret i samarbejde mellem Kulturskolen, Natteravnene, Ungdomsskolen, Ry+ og Gnisten – og festivalen er støttet af samme stærke hold samt Kulturpuljen i Skanderborg Kommune. Programmet offentliggøres omkring 1. juni.

Kulturskolens Danseshow

Kulturhuset Skanderborg Parkvej 10, Skanderborg, Danmark

Dans, glæde og sommerstemning Vi inviterer ind til en eftermiddag fyldt med dans. Kulturskolens dansehold er gået sammen om at lave en sommer afslutning og i den forbindelse inviterer vi jer med til at opleve danseholdene og se hvad de har arbejdet på i foråret. Der vil være dans i alle aldre, forskellige stilarter og god stemning. Danselærerne, Christina Berg Nielsen, Jon Stage, Maria Pearl Weise og Lucas Kruse Kristiansen har med deres elever skabt en sommerafslutning som kan afslutte en god sæson og starte sommeren med god energi. Billetpris: kr. 35 - købes via Kulturhusets hjemmeside Vi glæder os til at se jer!  

Teaterfestivalen Sceneklar

Kulturladen møltoftvej 6, Skanderborg

Fire talentfulde dramahold fra Kulturskolen præsenterer fire forestillinger. Fra dyb dramatik till lattervækkende komik.' Kom og mærk teatermagien. Det er gratis Programmet kommer senere