Bandcamp
Kulturhuset Skanderborg Parkvej 10, SkanderborgBANDCAMP Er du 10-15 år, og drømmer du om at optræde på den store scene, så er BandCamp lige noget for dig. Vi skal spille og synge kendte sommerhits og arbejde med at skabe den fedeste lyd og det vildeste groove. (Niveau for instrumentalister: du skal helst have spillet et par år. Niveau for sangere: alle niveauer er velkomne). Workshopforløb af fire dages varighed: Mandag den 26. juni – torsdag den 29. juni. Campens sidste dag afsluttes med en fælles event for forældre og søskende. Tidsrum kl. 10.00 - 15.00. Torsdag er der forestilling kl. 15-17. Man sørger selv for frokost, men Kafé K laver et særligt tilbud til KulturCampens deltagere. Alle får en vandflaske, som kan fyldes hver dag. Tilmeld dig her BandCamp er en del af KulturCamp Glæd dig til fire kreative og intense dage. Med temaet ”Drømme” som omdrejningspunkt skal vi sammen skabe, sætte fantasien fri og have gang i alle sanser. Museum, kulturskole, bibliotek og kulturhus er gået sammen om et nyt sommerferietilbud til børn og unge i alderen 10-15 år. Hvad enten du tilmelder dig fire dages bandcamp, designercamp, dramacamp, skrivecamp eller museumscamp garanterer vi undervisning af professionelle fagnørder. Derfor garanterer vi også, at du […]