Mandag den 11. maj kl. 16.00–17.00 inviterer vi til fernisering i Skovby Kirke.
Her udstilles de samlede værker fra årets Skoletakeover — skabt af børn og unge fra Åskolen, Veng Skole, Voerladegård Skole, Stilling Skole, Skovbyskolen, Gl. Rye Skole og Gyvelhøjskolen. Under temaet “Store og små fællesskaber” har eleverne i løbet af en kreativ formiddag udforsket, hvad det vil sige at være forbundet med hinanden, naturen og verden — gennem musik, billedkunst, drama og bevægelse.
Alle er velkomne — kom og oplev, hvad der sker, når kreativiteten tager over!
Skoletakeover er en del af Kulturskolen Skanderborgs 50-års jubilæum og udføres i samarbejde med Skole-Kirke-Samarbejdet i Skanderborg-Odder.


