Unge Spiller Klassisk 2026
Indledende runde for Region Midt/Øst
Lørdag den 7. november 2026 kl. 10.00–16.00 i Vor Frelsers Kirke i Horsens
Holder du af klassisk musik, og har du lyst til at spille for andre og møde unge musikere fra regionen? Så er Unge Spiller Klassisk måske noget for dig. Her får unge klassiske musikere mulighed for at dele deres musik, møde andre unge med samme interesse og få faglig feedback fra en professionel jury. Det handler ikke kun om at konkurrere, men også om at udvikle sig som musiker og få en god oplevelse med musikken. Den indledende runde for Region Midt/Øst finder sted i Horsens lørdag den 7. november. Alle er velkomne til at komme og lytte med. Program og spilletider offentliggøres efter tilmeldingsfristen den 25. oktober.
Hvad får du med?
Alle deltagere får:
- diplom for deltagelse
- en personlig samtale med et medlem af juryen
- faglig og konstruktiv feedback på deres spil
Juryen udvælger desuden deltagere til finalen.
Finale
Finalen finder sted søndag den 29. november 2026 kl. 13.00 i Musikhuset Aarhus.
Hvem kan deltage?
Unge klassiske musikere fra Region Midt/Øst kan deltage, hvis de:
- er mellem 13 og 25 år
- har spillet deres instrument i mindst to år
- ikke er studerende på et musikkonservatorium eller en tilsvarende videregående musikuddannelse
Kategorier
Solister:
Gruppe A – 13–15 år. Aldersgrænsen gælder pr. 1. november 2026. Program på maksimalt 5 minutter.
Gruppe B – 16–25 år. Aldersgrænsen gælder pr. 1. november 2026. Program på maksimalt 7 minutter.
Ensembler:
Gruppe C. 2–5 musikere (duo til kvintet). Alle deltagere skal være mellem 13 og 25 år. Program på maksimalt 7 minutter. Der skal indgå mindst én flerstemmig sats
Tilmeldingsfrist: 25. oktober 2026
Tilmeld Solist
Tilmeld Ensemble
Har du spørgsmål om Unge Spiller Klassisk, er du velkommen til at kontakte Kulturskolen Skanderborg. Læs endnu mere på Horsens Musikskoles hjemmeside


