Oplev en aften fyldt med sang og stemning, når Skanderborg Pigekor synger en skøn og utraditionel koncert i Skanderborg Gymnasiums akustiske musiksal.
Skanderborg Pigekor består af 25 piger i gymnasiealderen og opefter. Koret blev dannet i 2001 af Alice Vestergaard, som stadig i dag – og nu sammen med Freja Nørager – dirigerer koret.
Denne koncert er kulminationen på et forløb, hvor koret hen over vinteren har arbejdet i fire små vokalgrupper.
Via kreative workshops har vokalgrupperne sat et unikt præg på hver deres sang, som opføres i fire rum rundt om på gymnasiet.
Publikum ledes i første halvdel af koncerten gennem de fire rum, som hver fortæller en stemningsfuld historie.
Anden halvdel af koncerten foregår i Gymnasiets Musikhus, hvor koret vil synge stykker i forskellige genrer fra rytmiske satser og jazz og klassiske stykker.
Pianister ved koncerter er Niels Nørager og Nikolaj Berg.
Der vil være et glas vin/juice til publikum.
Koncerten forgår onsdag d. 26. april klokken 20.
Billetpriser:
Voksne: 80 kr.
Studerende og børn u. 16 år: 40 kr.