• Kontakt
  • Priser & regler
  • FAQ
  • Nyhedsbrev
  • Elevlogin
  • Dansk
    • Dansk
    • Engelsk
Kontakt os på kulturskolen@skanderborg.dk
Kulturskolen Skanderborg
  • Musik
    • Voxeværk – Bandakademi – Mølleværket
  • For de små
  • Kunst & Performance
  • Skoler & Dagtilbud
    • Skoler
    • Dagtilbud
  • Kalender
  • Om os
    • Ledige stillinger
    • Om skolen
    • Frivillig politik
    • Strategi
    • Kontakt
    • FAQ
    • Projekter
    • Lærere & kontorpersonale
    • Nyhedsbrev
    • Børn Læring og Kreativitet
    • Vedtægter
  • Tilmelding
  • Menu

Kunst & Performance

Vil du udvikle din streg, din stil eller dit udtryk og give din kreativitet frit løb? Så er Kulturskolens Kunst & Performance hold lige noget for dig!

Vi tilbyder

Tryk på en af kategorierne, for at læse mere om vores tilbud.

Dans

Born to dance 0.-3. klasse
Dette hold er et hit for alle der elsker at danse. Der er fart på, når vi skal lære masser af trin og tricks. Born to dance er en god start, hvor du lærer rytme, danseglæde, samt det at lytte og lære. Holdet er både for piger og drenge, og der er garanti for god musik og masser af energi og dans.

Elitehold – fra 5. klasse
Her laver vi en blanding af  show dance og hip hop, hvor deltagelse i koncerter og turneringer er åben for de dansere der brænder for det (det er et tilbud, ikke et krav). Her skal man helst have tidligere erfaring med dans i form af en eller flere dansesæsoner, eller anden baggrund indenfor rytmisk bevægelse. Programmet er mere avanceret på dette hold, hvor vi tilføjer ny koreografi fra uge til uge. Dog skal man ikke være bange for at blive optaget i løbet af sæsonen, da vi skifter dans regulært.

Junior dance 3.-7. klasse
Er du på udkig efter et hold for både nybegyndere og let øvede, og vil du gerne lære flere stilarter….. så har vi lige holdet for dig!
På dette hold kan du lære en blanding af hip hop, show dans, latin og meget mere.
Instruktøren skaber en positiv, sjov og passionsrig dansetime, og du får mulighed for at lære nye venner at kende og være en del af noget helt specielt.
Vi brænder for dansen – gør du også? så skynd dig at tilmelde dig til Junior dans på en af skolerne.
Holdet er både for drenge og piger.

Læs mere om tid og sted via tilmeld knappen

Tilmeld nu

Vild med dans for voksne
Cha cha cha, vals, jive og Quickstep. Er det nogle af de danse du har drømt om at lære?
På Vild med Dans holdet på Kulturskolen Skanderborg kan man lære, hvordan man skal gøre det som man ser på TV.
Her fokuserer vi på, at alle skal være med og at alle lærer at danse.
Dans giver god motion og er en sund måde at bevæge kroppen på. Dans giver livsglæde og en vidunderlig pause fra en travl hverdag på job, ansvar og det voksne liv.
Holdet er for både nybegynder og let øvede. Partner ikke nødvendig at medbringe.

Er du interesseret i dans for voksne, er du meget velkommen til at kontakte os.

Drama

Har du en skuespiller gemt i maven?
Så er Drama lige noget for dig!

Gennem sjove dramaøvelser og teaterlege arbejder vi med skuespillets mange teknikker og former.
Sammen fortæller og skaber vi historier, klæder os ud og har det sjovt.
Vi afslutter med en eller måske flere forestillinger, så I kan vise, hvad I har lært.

Vores dramahold er aldersopdelt og starter fra 3. klasse og op.

Læs mere om tid og sted via tilmeld knappen

Tilmeld nu

Billedkunst - Individuel undervisning

Et unikt tilbud til dig der ønsker at udvikle DIT kunstneriske håndværk, hvor vi arbejder udfra lige netop det DU har brug for på din kunstneriske og kreative rejse.

Vi vil ud fra dit niveau arbejde med både dine tekniske kompetencer, teori og udforske forskellige materialer indenfor billedkunst og tegning.
Der bliver både plads til at eksperimenterer og fordybe sig, men vi udforsker DIT kunstneriske udtryk.

Pris for deltagelse fremgår på vores hjemmeside under “Priser og Regler”

Læs mere om tid og sted via tilmeld knappen

Tilmeld nu

Billedkunst - Hold undervisning

Kunst laboratorium
Er for dig, som kan lige at arbejde med billedkunst i en sjov blanding af alvor og leg. Vi bruger fantasi og eksperimenterer med at vende op og ned på tingene, for at se dem på en ny måde. Vi arbejder med forskellige materialer – vi tegner, maler, klipper, klistrer og former tingene på en ny måde.

Fællesskabet vægtes højt og vi vil komme til at deltage i spændende lokale projekter, hvor vi udstiller vores kunst eller selv deltager ved lejligheden.

KUNST
Er for dig som er vild med at udfolde dig kreativt gennem – maleri, tegning, collage skulptur og bland form.
Vi udfordrer det vi kender og eksperimenterer med det nye, så vi kommer hele vejen rundt om forskellige materialer, teknikker og farver.
Vi holder løbende elev udstilling, besøger museer – og kommer på besøg hos en kunstner.

KunstKID 
KunstKID er et kunsthold, hvor vi skal tegne, male, forme og udtrykke os på forskellige måder. Der bliver både plads til eksperimenter og fordybelse, mens vi udforsker forskellige kunstneriske udtryksformer og teknikker.
KunstKID er for alle fra 2. klasse til og med 6. klasse.

ARTlab
I kunstlaboratoriet ARTlab dykker vi ned i kunstens verden og lader vi os inspirere af forskellige kunstnere, værker og teknikker. Du kommer til at arbejde med forskellige udtryksformer, mens vi udforsker nye, sjove og udfordrende måder at tegne, male og forme på.
ARTlab er for alle fra 4. klasse til og med 9. klasse.

Læs mere om tid og sted via tilmeld knappen

Tilmeld nu

KunstTamTam for to generationer

Giv dit barn kunsten som mulighed!

14 tirsdage (7 i efteråret + 7 i foråret) kan du og dit barn eller barnebarn være sammen omkring billedkunstens mangfoldige verden.
I kommer til at arbejde med tegning, maleri, skulptur og collager.
I fællesskab med billedkunstner Gitte Evers vendes alt på hovedet med sjove, skæve og skøre idéer i forskellige materialer.

Der undervises flg. 14 tirsdage kl. 17.00-19.00:
Efteråret 2020: 20/10 + 27/10 + 3/11 + 10/11 + 17/11 + 24/11 + 1/12
Forår 2021: 19/1 + 26/1 + 2/2 + 9/2 + 23/2 + 2/3 + 9/3

Vi mødes på Niels Ebbesen Skolen, 8660 Skanderborg. Alle mellem 6-100 år er velkomne.

Tilmeld nu

Tegning

Tegning på Kulturskolen

Generelt for alle vores tegnehold
Undervisningen vil blive tilrettelagt som en kombination af elevernes ønsker samt generel tegneundervisning. Der vil blive lagt vægt på, at eleverne har det sjovt samtidig med at de kan udforske de forskellige principper inden for tegning og grafisk kunst. Timerne starter med nogle små opvarmningsøvelser, og så går vi over til nogle større opgaver, hvor eleverne har mere tid.
Der skal være plads til både at lege og fordybe sig i emnet, men hovedfokus skal være at eleverne har glæde af det de laver

Søtoften i Skanderborg

2. – 4. Klassetrin
Eleverne vil blive introduceret for de forskellige måder vi kan bruge tegning på. Form, farver og tekstur. Det vil være en blanding af små og store opgaver, hvor eleverne vil have meget frirum til at udfolde deres kreativitet. Der vil også være mulighed for at lave tegneserier, hvis eleverne ønsker dette.

5. – 7- Klassetrin
Eleverne bliver introduceret til grundlæggende principper inden for tegning – som lys/skygge, dybde, osv. Fokus vil blive lagt i at lege med disse for at få en intuitiv fornemmelse af, hvordan de kan bruges. Det vil også være muligt at lave tegneserier, og karakter design.

8. Klassetrin og opefter
Her vil det være muligt at fordybe sig i mere abstrakte tegne principper, som proportioner, perspektiv og brug af grafiske elementer. Vi vil også udforske illustrationer og udtryk, for i lighed med de 2 andre hold, vil det også på dette hold være muligt med tegneserie undervisning, hvor der bliver introduceret lidt mere avancerede elementer i grafisk fortælling. Men som altid vil fokus være, at det skal være sjovt.

Mølleskolen i Ry

2. – 3. Klassetrin
Eleverne vil blive introduceret for de forskellige måder vi kan bruge tegning på. Form, farver og tekstur. Det vil være en blanding af små og store opgaver, hvor eleverne vil have meget frirum til at udfolde deres kreativitet. Der vil også være mulighed for at lave tegneserier, hvis eleverne ønsker dette.

4. – 7- Klassetrin
Eleverne bliver introduceret til grundlæggende principper inden for tegning – som lys/skygge, dybde, osv. Fokus vil blive lagt i at lege med disse for at få en intuitiv fornemmelse af, hvordan de kan bruges. Det vil også være muligt at lave tegneserier, og karakter design.
Her vil vi arbejde og gå i dybden med forskellige teknikker som proportioner, perspektiv og samt vægt og lys og skygge.
Vi vil arbejde med design af karakterer og virkemidler i tegneserier som opbygning af en sides komposition og flow.

Læs mere om tid og sted via tilmeld knappen

Tilmeld nu

Tekstil & design

Summer dit hoved af gode idéer og sjove indfald, og har du lyst til at arbejde med nål, tråd, stof og farver, så er muligheden her. Vi skal sy, klippe, trykke, brodere, dekorere, lave mønstre, redesigne, strikke, hækle og meget andet.

Holdene er for alle fra 3.-7. klasse.

Læs mere om tid og sted via tilmeld knappen

Tilmeld nu

Andre tilbud til skoler, institutioner og andre samarbejdspartnere

Se tilbud

Load more

Kontakt os

Søtoften 2A, 8660
Skanderborg, DK

kulturskolen@skanderborg.dk
+45 87 94 28 40

Åbningstider

Telefonen er åben: Mandag, tirsdag og torsdag, fredag: 10.00-12.00 og 13.00-14.00 (onsdag er telefonen lukket).

Kontoret er åbent for personligt fremmøde: Mandag-fredag 9.00-15.00

Samarbejdspartnere

Museum Skanderborg
Vær Aktiv Skanderborg
Skanderborg bibliotek

Sociale medier

  • Facebook
  • Youtube
  • Mail
  • Instagram
© KULTURSKOLEN SKANDERBORG 2018 - VIDEOPRODUKTION I AARHUS OG KØBENHAVN AF VITUS FILMS
Scroll to top

Dette websted bruger cookies. Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.

OKLæs mere