Billedkunstens Dag

Billedkunstens Dag fejres i Skanderborg – Kunst møder litteratur på bibliotekerne Onsdag den 12. marts 2025 bliver en dag, hvor kunsten rykker helt tæt på borgerne i Skanderborg Kommune. Kulturskolen Skanderborg deltager igen i år i den landsdækkende fejring af Billedkunstens Dag med et kreativt projekt, der bringer kunst og litteratur sammen. I samarbejde med bibliotekerne i Skanderborg Kommune inviterer Kulturskolen skoler, elever og borgerne til at deltage i en kunsthappening, der sætter fokus på nordiske forfattere. Små kunstværker i form af bogmærker vil blive skabt af børn og unge og derefter fordelt på bibliotekerne, hvor lånere kan få en lille kunstnerisk oplevelse med hjem, når de låner en bog. Kunst i bøgernes verden Årets tema for Billedkunstens Dag er ”I Norden”, og projektet kombinerer litteratur, kunst og kreativitet for at vække tanker, fantasi og følelser. Ved at forene det visuelle og det skriftlige sprog skabes en særlig oplevelse, hvor nordiske børne- og ungdomsforfattere bliver hyldet gennem kunstneriske bogmærker. Bibliotekerne får en kunstnerisk overraskelse På selve dagen vil bogmærkerne blive fordelt på de kommunale biblioteker i Skanderborg Kommune, så lånere, der låner en bog, samtidig får en unik, håndlavet illustration med hjem. Skolerne kan også vælge at deltage ved at […]

Åbent hus: 50 års jubilæum

            I år er det 50 år siden den første musikskole i Skanderborg Kommune slog dørene op for kreativ fritid for alle. Senere kom dans, drama og billedkunst til og Kulturskolen spirede i hele kommune. Vi fejrer jubilæet med reception på Søtoften og åben Kulturskole på skoler rundt omkring i kommunen. Se det fulde program

Store Sløngeldag

For små og store Sløngler! Sløngeldag foregår i og omkring Kulturhuset kl. 10-17.00. Indenfor i Kulturhuset afholdes Bogdag for Bette Lorte. Her kan du tage hele familien med på en rejse i børnebøgernes verden og møde spændende børnebogsforfattere, illustratorer og musik. Mød blandt andet Katrine Bille, Sofie Lind Mesterton & Lars Thiesgaard, Camilla Wandahl, Jan Kjær, Kristian Gintberg, Marianne Verge, Lotte Salling - og masser af skæve, sjove workshops. Udenfor på Kulturtorvet og i Byparken kan du møde lømler, cirkusartister og deltage i aktiviteter fra Ole Lund Kirkegaards fantastiske univers. Besøg Købmandens hus, tag på sørøvertogt på søen, hæng til tørre i en gren eller prøv kræfter med klassikerne: Remouladekast og sæbekasseræs. Derudover er der gøgl, akrobatik, kameler og heste - alt hvad en lille Sløngel kan ønske sig. Oplev blandt andet stomp-optog, Skrallebang, Cirkus Fyr og Flamme, Akrobattruppen Volantes, Peter Sommer, børnebands på Ørepinen, Baggårdsmusikanter og det sjove afsluttende show med fede overraskelser, hvor blandt andet Onkel Reje kigger forbi!! Udvalgte arrangementer kræver en billet. Mere info om programmet og billetter følger. Følg også med på www.sloengeldage.dk