Bogreception

Bybadet Skanderborg, Denmark

Invitation til bogreception i Bybadet Vi inviterer til en festlig fejring af unge talenter inden for litteraturens verden! Onsdag d. 22. januar 2025 kl. 17.00-18.00 åbner vi dørene til Bybadet for at markere udgivelsen af en helt særlig bog, skabt af efterårets forfatterspirer. Gennem dedikeret arbejde, kreativ udfoldelse og sparring med forfatter Eva Munk er resultatet blevet en samling fortællinger, der viser unge stemmers styrke og originalitet. Kom og mød forfatterne bag og hør om processen, der førte til bogens tilblivelse. Praktisk info 📅 Dato: Onsdag d. 22. januar 2025 ⏰ Tid: Kl. 17.00-18.00 📍 Sted: Bybadet Har du selv lyst til at prøve kræfter med at skrive og skabe historier? Det næste hold for forfatterspirer starter allerede tirsdag d. 29. januar 2025. Tilmelding og yderligere information kan fås på dagen eller via vores hjemmeside: https://kulturskolenskanderborg.dk/forfatterspirer/ Arrangementet er gratis og åbent for alle. Tag gerne familie og venner med – vi glæder os til at se jer!

Sangstævne i Skanderborg

Morten Børup Skolen Møllegade 45, Skanderborg, Danmark

Lørdag d. 1. februar inviteres sangglade fra Skanderborg, Silkeborg og Horsens til sangstævne. Sammen skal vi have en uforglemmelig dag fyldt med sang, læring og fællesskab

Billedkunstens Dag

Billedkunstens Dag fejres i Skanderborg – Kunst møder litteratur på bibliotekerne Onsdag den 12. marts 2025 bliver en dag, hvor kunsten rykker helt tæt på borgerne i Skanderborg Kommune. Kulturskolen Skanderborg deltager igen i år i den landsdækkende fejring af Billedkunstens Dag med et kreativt projekt, der bringer kunst og litteratur sammen. I samarbejde med bibliotekerne i Skanderborg Kommune inviterer Kulturskolen skoler, elever og borgerne til at deltage i en kunsthappening, der sætter fokus på nordiske forfattere. Små kunstværker i form af bogmærker vil blive skabt af børn og unge og derefter fordelt på bibliotekerne, hvor lånere kan få en lille kunstnerisk oplevelse med hjem, når de låner en bog. Kunst i bøgernes verden Årets tema for Billedkunstens Dag er ”I Norden”, og projektet kombinerer litteratur, kunst og kreativitet for at vække tanker, fantasi og følelser. Ved at forene det visuelle og det skriftlige sprog skabes en særlig oplevelse, hvor nordiske børne- og ungdomsforfattere bliver hyldet gennem kunstneriske bogmærker. Bibliotekerne får en kunstnerisk overraskelse På selve dagen vil bogmærkerne blive fordelt på de kommunale biblioteker i Skanderborg Kommune, så lånere, der låner en bog, samtidig får en unik, håndlavet illustration med hjem. Skolerne kan også vælge at deltage ved at […]

Åbent hus: 50 års jubilæum

            I år er det 50 år siden den første musikskole i Skanderborg Kommune slog dørene op for kreativ fritid for alle. Senere kom dans, drama og billedkunst til og Kulturskolen spirede i hele kommune. Vi fejrer jubilæet med reception på Søtoften og åben Kulturskole på skoler rundt omkring i kommunen. Se det fulde program

Store Sløngeldag

For små og store Sløngler! Sløngeldag foregår i og omkring Kulturhuset kl. 10-17.00. Indenfor i Kulturhuset afholdes Bogdag for Bette Lorte. Her kan du tage hele familien med på en rejse i børnebøgernes verden og møde spændende børnebogsforfattere, illustratorer og musik. Mød blandt andet Katrine Bille, Sofie Lind Mesterton & Lars Thiesgaard, Camilla Wandahl, Jan Kjær, Kristian Gintberg, Marianne Verge, Lotte Salling - og masser af skæve, sjove workshops. Udenfor på Kulturtorvet og i Byparken kan du møde lømler, cirkusartister og deltage i aktiviteter fra Ole Lund Kirkegaards fantastiske univers. Besøg Købmandens hus, tag på sørøvertogt på søen, hæng til tørre i en gren eller prøv kræfter med klassikerne: Remouladekast og sæbekasseræs. Derudover er der gøgl, akrobatik, kameler og heste - alt hvad en lille Sløngel kan ønske sig. Oplev blandt andet stomp-optog, Skrallebang, Cirkus Fyr og Flamme, Akrobattruppen Volantes, Peter Sommer, børnebands på Ørepinen, Baggårdsmusikanter og det sjove afsluttende show med fede overraskelser, hvor blandt andet Onkel Reje kigger forbi!! Udvalgte arrangementer kræver en billet. Mere info om programmet og billetter følger. Følg også med på www.sloengeldage.dk