Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Drømmegarderoben

26. juni 2023- 10:00 - 29. juni 2023- 17:00

DRØMMEGARDEROBEN

Kunne det ikke være fedt at sy tøj til en drømmegarderobe? Er du 10-15 år kan du deltage på denne workshop med Stine fra ATTER og slippe fantasi og drømme løs. Med inspiration fra en aktuel udstilling om modeskaberen Uffe Frank på Museum Skanderborg skal vi sy vores helt egen drømmegarderobe ud af genbrugsmaterialer. (NB: Erfaring med at sy på en symaskine er en forudsætning for deltagelse).

Workshopforløb af fire dages varighed: Mandag den 26. juni – torsdag den 29. juni. Campens sidste dag afsluttes med en fælles event for forældre og søskende.

Tidsrum: kl. 10.00 – 15.00. Torsdag er der forestilling kl. 15-17.

Forplejning: Man sørger selv for frokost, men Kafé K laver et særligt tilbud til KulturCampens deltagere. Alle får en vandflaske, som kan fyldes hver dag.

Tilmeld dig her

Drømmegarderoben er en del af KulturCamp

Glæd dig til fire kreative og intense dage. Med temaet ”Drømme” som omdrejningspunkt skal vi sammen skabe, sætte fantasien fri og have gang i alle sanser. Museum, kulturskole, bibliotek og kulturhus er gået sammen om et nyt sommerferietilbud til børn og unge i alderen 10-15 år.

Hvad enten du tilmelder dig fire dages bandcamp, skrivecamp, designercamp, dramacamp eller museumscamp garanterer vi undervisning af professionelle fagnørder. Derfor garanterer vi også, at du forløbet igennem vil få en masse spændende og kreativt udfordrende oplevelser – og helt sikkert også møde nye venner.

Alle workshops afvikles i og omkring Skanderborg Bibliotek, Bybadet og Kulturhus Skanderborg. Hver dag indledes med fælles morgensang og en god historie, før alle myldrer ud i de kreative værksteder.

Den sidste dag afsluttes KulturCamp 2023 med en fælles event, hvor alle hold optræder, udstiller og fremviser ugens produktioner og aktiviteter for forældre og søskende.

KulturCamp 2023 er støttet af Kulturpuljen.

Detaljer

Start:
26. juni 2023- 10:00
Slut:
29. juni 2023- 17:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Kulturhuset Skanderborg
Parkvej 10
Skanderborg, 8660 Danmark
+ Google Maps
Telefon
87 94 29 70
Se Sted hjemmeside